Massage til ældre

HVORFOR ER MASSAGE GODT FOR DEN ÆLDRE KROP?
Mange ældre har behov for massage – enten for at få løsnet spændte muskler eller som velvære i en træt og slidt krop.
Kroppen bliver mere og mere usmidig, samtidig med at flere og flere dele af kroppen dagligt kan mærkes. Mange ældre lider også af det som populært kaldes ’hudsult’ – de mangler simpelthen berøring.
Massage til ældre er en blid – men dyb og grundig massage. Det er selvfølgeligt vigtigt at massere i dybden, men da huden er blevet tyndere og muskelmassen som regel også er svundet lidt, kræver det en anden massageteknik for at komme dybt på en nænsom måde.
Jeg har gennem mine mange år som massør behandlet en del ældre. Og det er dejligt at se, hvor meget de ældre får ud af kombinationen af behandling, berøring og nærvær.


VI KØRER UD TIL DIG
Til ældre der ikke har mulighed for at komme op i klinikken, er det muligt at få en behandler hjem til den ældre uanset om det er i privat bolig eller på plejehjem. Det giver rolige og trygge omgivelser til behandlingen.
Massagen kan foregå enten liggende eller siddende.